Fastelavnsbollerne er velegnet til at fryse ned og er nemme at tø op og varme op. Det er bare en god ide ikke at komme glasur på før nedfrysning.

Ingredienser:

Dej

  • 1 dl mælk
  • 50 g gær
  • 2 spsk sukker
  • 110 g blødt smør
  • 375 g hvedemel
  • 1 æg

Creme

  • 2 spsk sukker
  • 2 pasteuriseret æg (ca. 1⁄2 dl)
  • 4 dl mælk
  • 1 vaniljestænger – kornene herfra ( 2,5 tsk kan også bruge)
  • 2 1⁄2 spsk hvedemel

Fremgangsmåde:

Dejen:

Mælken skal lunes op til lillefinger temperatur, dette kan lade sig gøre i en gryde. Kom den i en skål og rør gæren ud. Kom de resterende ingredienser, men hold tilbage med melet da det ikke er sikkert du skal bruge det hele. Ælt dejen godt igennem kom den i en skål og lad den hæve i en time et lunt sted.

Cremen:

Pisk samtlige ingredienser sammen og kom den i en gryde. Bring det hele i kog under konstant omrøring. Blandingen skal koge i godt 5 min, under stadig omrøring.  Herefter kom det hele i en skål og lad det køle af. Rør i blandingen en gang i mellem indtil den er hel kølet af.

Efter dejen har hævet, komme du den ud på et mel dækket bord og ælter den godt igennem. Rul dejen ud til en firkantet plade. Den skal være cirka 40 x 40 cm. Skær 3 snit i dejen både vanret og lodret, så du får 16 lapper. Kom 1 spsk. af Cremen i hver af lapperne, pas på ikke at komme alt for meget i da dette vil presse den ud når det bliver bagt. Fold hver lap sammen på midten så den er lukket helt til og kom den på en bageplade med samlingen nedad. Husk bage papir på pladen. Dette er vigtig bollerne skal stå og efterhæve i ca. 45 min med et klæde over. Når de er hævet så kommer du dem i ovnen ved 225 grader i omkring 15 min.  Hold øje med den efter 10 min da de kan bage forskelligt efter hvor meget af cremen der er i.

Nyd bollerne med glasur som med fordel kan blandes op med rom istedet for vand.