Ingredienser:

450 g mel
7 g tørgær (eller 25 g frisk gær – se vejledning foroven)
1 tsk salt
1 tsk sukker
3 dl lunket vand
4 spsk olie

Fyld:

140 g tomatpuré
1 løg, finthakket
1 spsk olie
100 g skinke i strimler
200 g revet ost
1 tsk tørret timian eller oregano
salt og peber
Bland mel, tørgær, salt og sukker i en skål og tilsæt lunkent vand (lillefingervarmt) blandet med olie. Ælt på et meldrysset bord i cirka ti minutter, og lad dejen hæve tildækket i en time eller to.

Svits løget i olie et par minutter. Slå dejen godt sammen og rul den ud til en stor firkant på cirka ½ centimeters tykkelse. Smør tomatpuré på, og fordel løg, skinke, revet ost, timian/oregano, salt og peber ovenpå. Rul firkanten sammen fra den ene ende, og skær den i cirka 2 centimeter tykke skiver. Pres skiverne en smule sammen, og lad dem efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i cirka 15 minutter. Pensl dem eventuelt med en smule olie, og bag dem i en 200 grader varm ovn i cirka 20 minutter.